Storytelling - fortællingens kraft
Hver dag bliver vi mødt af flere tusinde budskaber. Vi husker og fanges ind, når den gode historie foldes ud. Med storytelling kan historier og værdier knyttes til en virksomhed og derigennem tilføre en emotionel værdi, der differentierer virksomheden fra konkurrenterne. Vi arbejder med, hvordan du kan skabe og fortælle historier, som dine kunder kan identificere sig med og som kan gøre en positiv forskel i dit salgsarbejde.
Den gode historie spiller en stor rolle i menneskers liv og hjerneforskning viser, at netop den gode historie rammer os alle uanset præferencer og kultur. Den er engagerende og involverende og gode historier huskes og fortælles videre. "Uden historier ville menneskeheden have vansmægtet og være tonet ud, som den ville have været gået til grunde uden vand", sagde forfatteren Karen Blixen. Storytelling kan bruges til at skabe relationer til dine kunder, så fortæl en god historie, den efterlader indtryk!



